Nordjysk projekt skaber interesse for den maritime branche og livet til søs
Hirtshals Havn har sammen med rederiet Fjord Line og Lundergårdskolen fra Hjørring over de seneste år kørt et projekt kaldet Brobyg Nord. Formålet med projektet er at vise elever i 8.- og 9. klasse, hvilke jobmuligheder der er til lands og til vands ved virksomhederne på Hirtshals Havn og ved rederiet Fjord Line.